En af de absolut mest populære genre, når det kommer til fiction, her i landet, er den gode gamle krimi. Der er et eller andet ved en god krimi der gør, at man bare ikke kan lægge bogen fra sig igen. Man er blevet fuldstændigt fanget af al den spænding, og de voksende mysterium, som boger i denne genre byder på. Det er lidt som en cliff-hanger i en god TV-serie, der giver én en ustyrlig lyst til at se det næste afsnit så hurtigt som muligt – men med den lille forskel, at hver eneste side i en god krimi giver én lyst til at læse videre… Og videre… Og videre…

De fleste der er blevet fanget af en rigtig god krimi har nok oplevet, at de pludseligt er kommet hele bogen igennem på en enkelt dag. Det er i hvert fald sket for mig flere gange: typisk i en weekend, hvor jeg ikke har andre planer, eller på en ferie med sol og strand. Det er aldrig planen at skulle læse sig igennem en tyk roman på én gang, men når det er en krimi, så kan det let ske ved et uheld. Man bliver ved med at kunne fortælle sig selv, at man er nødt til at læse én side mere, så man lige kan få afklaring på det, som man lige har læst om. Men selvfølgeligt dukker der noget nyt op på den næste side, eller det hele viser sig, at være mere kompliceret, end først antaget. Lysten til at læse vokser og vokser, og hvis man ikke bliver afbrudt af et eller andet vigtigt ude i den virkelige verden, så kan man forsvinde ind i krimiens spændende univers i flere timer.

Det er ikke kun mig, der har set hvor stort potentiale der er i danske krimier. En af de absolut bedste danske krimi-forfattere, Sara Blædel, er for eksempel så forelsket i genren, at hun har startet sit eget forlag, der kun udgiver krimi-bøger. Forlaget er navngivet efter hende selv, og hedder ”Sara B”. Det er altså et fantastisk sted at lede, hvis du er på udkig efter din næste krimi. Hvis du allerede er fan af Sara Blædel bøger, så er der god chance for, at andre bøger udgivet under hendes forlag også vil tiltale dig.

Det er nemlig rart at have et sted, hvor man kan finde massevis af gode krimier. Når de er så svære at lægge fra sig, så kommer man jo også til at læse dem færdigt rigtig hurtigt. Så står man der, helt uden noget at læse – og med smag for mere krimi og spænding. Et helt forlag dedikeret til gode krimier virker altså helt og aldeles genialt, og noget som vil gøre det langt lettere at finde sin næste krimi fremover.