Lad Dine Forfatterdrømme Vokse sig Store på Biblioteket

Vi lever i en tid, hvor næsten alting er muligt. Hvad end du har af drømme, så har der aldrig været et tidspunkt i menneskets historie, hvor det var mere realistisk, at gøre dem til virkelighed. Når du bør i Danmark, så har du mulighed for at jagte nærmest enhver drøm. Du er ikke begrænset til at arbejde det samme som din far eller mor, og deres økonomi sætter ikke grænser for, hvad du kan studere på universitetet. Danmark er et samfund hvor vi længe har kæmpet for, at alle har lige mulighed for, at tage den rute i livet, der bedst tiltaler dem.

Men bare fordi mulighederne eksisterer, og ingen stopper dig fra at tage dem, så betyder det ikke, at det hele sker automatisk. Du er stadig nødt til at lægge kræfterne i, for at gøre drømmene til virkelighed. Den proces starter selvfølgeligt med at finde ud af hvad du skal gøre, for at give dig selv det stærkest mulige udgangspunkt.

Når det kommer til drømmen om at være forfatter, så vil jeg helt sikkert sige, at biblioteket er det stærkeste udgangspunkt. Enhver der går med en drøm om at skrive bøger, bør opholde sig et sted, hvor de er omgivet af bøger. Du kan nemlig ikke forvente at kunne skrive gode bøger, hvis ikke du har læst en masse gode bøger. Det kan måske virke som om, at det at skrive en bog, og det at læse en bog, er to vidt forskellige aktiviteter. Det er det da også til en vis grad: men der er et ganske betydelig overlap.

Du skal huske på, at du som forfatter skriver til et bestemt publikum. Hvem end dit publikum er, så kan vi i hvert fald sige én ting: de læser bøger. Det er altså altid et faktum, at du som forfatter skriver til personer, der læser bøger. For at du kan kommunikere så effektivt som muligt til dit publikum, så er du nødt til at kunne sætte dig i deres sted. Du er nødt til at kunne forestille sig hvordan de vil føle og reagere, når de læser din bog. Det betyder i sidste ende, at du er nødt til at bliveen læser af bøger selv. Du er nødt til at sætte dig selv i dine læseres sted, så du kan forstå det perspektiv helt i bund.

Det er ikke bare teori det her. Den kendte danske forfatter helle helle har selv sagt, at hun som ung brugte rigtigt meget af sin fritid på biblioteket. Hun havde allerede forfatter-drømme dengang, og hun må instinktivt have kunnet fornemme, at den bedste vej fremad var at læse en masse bøger, som dygtige forfattere havde skrevet. Hun er i dag en ganske velanset forfatter.